Baggrund

Trine Dyrholm interview

Trine Dyrholm interview

Trine Dyrholm fortæller om sin rolle i filmen og om sit samarbejde med såvel Pierce Brosnan som Susanne Bier.

A. Kan du fortælle lidt om den rolle du spiller i filmen?
IDA er frisør og gift med Leif. Hun er et meget lyst menneske. Umiddelbar og optimistisk. Hun har haft brystkræft og går med paryk. Da filmen starter ramler hele hendes liv og hun tager til Italien til datterens bryllup og der venter en ny lykke.

B. Hvordan var det at spille overfor Pierce Brosnan?
Det var en stor fornøjelse at spille overfor Pierce. Han er en god skuespiller og vi havde det rigtig sjovt sammen. Han er et meget generøst menneske og en rigtig gentleman. Ikke svær at spille forelsket i.

C. Er der nogen forskel på måden hvorpå amerikanske og danskere skuespillere arbejder - hvori adskiller traditionerne sig?
Jeg tror ikke at der er så stor forskel på amerikanske og danske skuespilleres måde at arbejde på. Der er forskellige måder at arbejde på uanset hvor man kommer fra.

D. Hvad har været det sjoveste ved at lave denne film?
Det sjoveste var nok da jeg sad i en båd i Italien med selveste James Bond! Det er ikke hver dag man får lov til det.

E. Og hvad har været det mest udfordrende ved at lave filmen?
Udfordringen for mig var at overgive mig til det åbne og det lyse- til komedien. Jeg kom lige fra Prag hvor jeg havde spillet den "onde" dronning i En Kongelig Affære. Så det var lidt af en omstilling.

F. Du har arbejdet med Susanne Bier før - hvad elsker du særligt ved at arbejde med hende som instruktør?
Susanne har givet mig to fantastiske og meget forskellige roller. Først i "Hævnen" og nu i "Den skaldede frisør". Det er altid dejligt at arbejde sammen med en instruktør flere gange. Man kan udvikle samarbejdet. Susanne er spændende at arbejde med. Hun er begavet og sjov. Og så giver hun mig nogle gode mænd. Først Mikael Persbrandt og nu Pierce Brosnan.