The FabelmansPremiere 23. marts 2023

Steven Spielbergs familiedrama baseret på hans egen opvækst

’The Fabelmans’ er et rørende coming of age-drama om drengen Sammy Fabelmans opvækst i efterkrigstidens USA. Steven Spielberg har både skrevet og instrueret filmen, som er løst baseret på hans egen opvækst. ’The Fabelmans’ giver et spændende indblik i, hvor stjerneinstruktøren har fået sin inspiration og store kærlighed til film fra.

På rollelisten ses Michelle Williams (‘Manchester by the Sea’) som Sammys mor og Paul Dano (‘There Will Be Blood’) som Sammys far. Derudover har Spielberg også samlet et stærkt hold bag kameraet bestående af oscarvindende filmfolk, som han tidligere har arbejdet sammen med, heriblandt filmfotografen Janusz Kaminski (’Saving Private Ryan’) og mesterkomponisten John Williams, der blandt andet står bag den ikoniske musik til Star Wars- og Indiana Jones-filmene.

Instruktør

Steven Spielberg

Medvirkende

Michelle Williams, Seth Rogan, Paul Dano, m.fl.

Distributør

Nordisk Film Distribution

Produktionsselskab

Amblin Entertainment

Spilletid

2 timer 31 minutter