House of GucciPremiere 2. december 2021

Stjernespækket spændingsfilm med Lady Gaga og Al Pacino

’House of Gucci’ løfter sløret for en chokerende sand historie om den verdensberømte Gucci-familie. Vi følger familieimperiet fra tiden, hvor alt stadig er glamourøst, frem til den skandaløse retssag, hvor Patrizia Reggiani bliver idømt 26 års fængsel for at planlægge drabet på sin eksmand, Maurizio Gucci. Maurizio var barnebarn af den berømte modedesigner Guccio Gucci og arving til hele Gucci-dynastiet, men juridiske slagsmål, stridigheder om arven, svigt og en ekstravagant livsstil blev begyndelsen til enden for Maurizio og hans kone, Patrizia, kendt som Den Sorte Enke.

Den fire gange oscarnominerede Ridley Scott, der tidligere har givet os mesterværker som ’Thelma & Louise’, ’Gladiator’, ’Black Hawk Down’ og ’The Martian’, står bag ’House of Gucci’ og har samlet nogle af Hollywoods allerstørste stjerner omkring sig. Lady Gaga, der tog hele verden med storm for sin rolle i Bradley Coopers ’A Star is Born’, spiller den altoverskyggende hovedrolle som Patrizia Reggiani.

 

Foto: © Metro-Goldwyn-Mayer Pictures, Inc.

Instruktør

Lady Gaga, Adam Driver, Al Pacino, Jeremy Irons, Jared Leto m.fl.

Instruktør

Ridley Scott

Producent

MGM

Distributør

SF Studios