SE TRAILER

De forbandede år

Premiere 9. januar 2020

STÆRKT DANSK DRAMA OM BESÆTTELSESTIDEN

Karl Skov er en selfmade, succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik og har en kone, Eva, og fem børn. De lever det gode, privilegerede overklasseliv på Strandvejen nord for København, da nazisterne besætter Danmark i april 1940. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det bringer ham ind i et kontroversielt samarbejde med besættelsesmagten og medfører smertelige brud i familien.

’De forbandede år’ er Anders Refns største og mest ambitiøse film til dato. Efter film som ’Strømer’, ’Slægten’ og ’Sort høst’ har Refn nu realiseret sin storfilm om 2. verdenskrig, som han har arbejdet på i over 20 år. I spidsen for det store ensemble ses Jesper Christensen som Karl Skov. Jesper Christensen har spillet alt – fra Bond-skurk til dranker i ’Bænken’ og senest desperat bonde i ’Før frosten’.

Instruktør

Anders Refn

Medvirkende

Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Gustav Dyekjær Giese, Pernille Højmark, Tommy Kenter m.fl.

Producent

Space Rocket Nation

Distributør

Scanbox Entertainment

KØB MEDLEMSKAB
Ved at benytte denne hjemmeside accepterer du automatisk brugen af vores cookies. Du kan læse mere om cookies under "cookie information".