SE TRAILER

Little Women

Premiere 26. marts 2020

MERYL STREEP OG LAURA DERN I STJERNESPÆKKET GRETA GERWIG-FILMATISERING

De fire søskende – den smukke Meg, den dramatiske Jo, den følsomme Beth og den romantiske Amy – må stå sammen og hjælpe både hinanden og deres mor, da deres far drager i krig. Den næstældste søster, Jo, er lidt af en drengepige og har en mening om det meste. Et træk, der ikke helt passer til det traditionelle kvindesyn, der hersker, og Jo får derfor ofte rodet sig ud i knap så heldige situationer. En både rørende, hjertevarm, alvorlig og sjov fortælling, der følger pigerne fra pigeliv til kvindeliv.

Den anerkendte instruktør Greta Gerwig, der stod bag den anmelderroste, prisbelønnede og oscarnominerede ’Lady Bird’, nytænker Louisa May Alcotts elskede roman fra 1869 med et stjernespækket cast. ’Little Women’ er filmatiseret flere gange tidligere – bl.a. med Elizabeth Taylor og Janet Leigh – og senest i 1994 med Susan Sarandon og Winona Ryder. Filmen modtog dengang tre oscarnomineringer.

Instruktør

Greta Gerwig

Medvirkende

Meryl Streep, Laura Dern, Saoirse Ronan, Emma Watson, Timothée Chalamet, Florence Pugh, Eliza Scanlen m.fl.

Producent

Sony Pictures

Distributør

SF Studios

KØB MEDLEMSKAB
Ved at benytte denne hjemmeside accepterer du automatisk brugen af vores cookies. Du kan læse mere om cookies under "cookie information".