SE TRAILER

Ser du månen, Daniel

Premiere 29. august 2019

PRAGTPRÆSTATION AF ESBEN SMED

SER DU MÅNEN, DANIEL er historien om en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid. Hovedpersonen er den unge danske freelancefotograf Daniel Rye, der sad 398 dage som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien sammen med flere andre udlændinge, bl.a. den amerikanske journalist James Foley. I filmen følger vi Daniels kamp for overlevelse i fangenskab, hans venskab med James og hvordan hans familie hjemme i Danmark håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Midt i krisen står den danske gidselforhandler Arthur, der får en afgørende rolle i befrielsen af Daniel.

’Ser du månen, Daniel’ er instrueret af Niels Arden Oplev, som også står bag bl.a. ’Mænd der hader kvinder’, ’Drømmen’, ’To verdener’, ’Kapgang’ og flere film og TV-serier i USA. Anders W. Berthelsen er medinstruktør på filmen. Manuskriptet er skrevet af Anders Thomas Jensen, som blandt andet også stod bag Susanne Biers ’Hævnen’. Filmen er produceret af Morten Kaufmann og Signe Leick Jensen for Toolbox Film.

Instruktør

Niels Arden Oplev

Medinstruktør

Anders W. Berthelsen

Medvirkende

Esben Smed, Anders W. Berthelsen, Sofie Torp, Toby Kebbell, Sara Hjort Ditlevsen, Christiane Gjellerup Koch, Jens Jørn Spottag m.fl.

Producent

Toolbox Film

Distributør

Nordisk Film Distribution

KØB MEDLEMSKAB
Ved at benytte denne hjemmeside accepterer du automatisk brugen af vores cookies. Du kan læse mere om cookies under "cookie information".