Smagen af sult

Premiere 25. februar 2021

STJERNEBESAT, STÆRKT OG SANSELIGT KÆRLIGHEDSDRAMA FRA GASTRONOMIENS VERDEN

Mad og kærlighed er hovedingredienserne i Christoffer Boes kærlighedsdrama SMAGEN AF SULT med Katrine Greis-Rosenthal og Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollerne. Maggie og Carsten elsker hinanden, har to skønne børn og åbner deres egen gourmetrestaurant, Malus. De vil ha’ det hele. Og har det hele. Næsten. For de mangler den forjættede michelinstjerne. I deres umættelige passion for livet og jagt efter den ultimative anerkendelse har de glemt, at livets måltider ikke er gratis. Alt har en pris.

SMAGEN AF SULT er produceret af Louise Vesth for Zentropa og instrueret af Christoffer Boe, som er de samme bærende kræfter, der stod bag den seneste AFDELING Q-film, JOURNAL 64. Filmen er skrevet af Tobias Lindholm og Christoffer Boe. Katrine Greis-Rosenthal fik sit store gennembrud i LYKKE-PER. Nikolaj Coster-Waldau, som bl.a. har spillet hovedrollen i EN CHANCE TIL og opnået international berømmelse som 'Jaime Lannister' i GAME OF THRONES, har forberedt sig til rollen som Carsten ved at gå i 'kokkelære' hos michelinrestauranten Geranium.

Instruktør

Christoffer Boe

Medvirkende

Katrine Greis-Rosenthal, Nikolaj Coster-Waldau, Charlie Gustafsson, Nicolas Bro

Producent

Zentropa Entertainments

Distributør

Nordisk Film Distribution

BLIV MEDLEM