Nærværende og medrivende drama om kærlighedens vildveje i dagens Oslo
’Verdens værste menneske’ er et på én gang gribende og komisk drama, der med varme og musikalitet tager livtag med den romantiske, men til tider hundesvære kærlighed. Julie (Renate Reinsve) er nået den alder, hvor de fleste, inklusive kæresten Aksel (Anders Danielsen Lie), er klar til at stifte familie. Men Julie er ikke færdig med at sparke døre ind, og mødet med den indtagende Eivind (Herbert Nordrum) åbner et nyt kapitel i hendes liv. Men måske ligger de vigtigste livsvalg allerede bag hende?
Joachim Trier er som den eneste skandinaviske filminstruktør udvalgt til at dyste om Den Gyldne Palme på årets filmfestival i Cannes (2021). Den norsk-danske instruktør præsterer altid på højeste niveau. ’Verdens værste menneske’ er en selvstændig afslutning på instruktørens Oslo-trilogi, som startede med debutfilmen ’Reprise’ (2006) efterfulgt af ’Oslo, 31. august’ (2011).
Foto: © Oslo Pictures
Medvirkende
Renate Reinsve, Anders Danielsen Lie, Herbert Nordrum, Maria Grazia Di Meo, Hans Olav Brenner m.fl.
Instruktør
Joachim Trier
Producent
Arte France Cinéma, Film i Väst, Oslo Pictures og Snowglobe
Distributør
Camera Film